Svensson forklarer FCK-fravær: Bedst at gøre det nu
Midtbaneprofil kommer ikke i aktion for FC København, når de torsdag aften møder Røde Stjerne. Cheftræner Bo Svensson forklarer årsagen.

FC København skal torsdag aften i aktion i Beograd, hvor et medrivende opgør mod Røde Stjerne venter.
Her kommer den tjekkiske midtbanespiller Alex Král dog ikke i spil.
Den 28-årige tjekke, der kom til hovedstadsklubben denne sommer på en fri transfer, var nemlig ikke blandt Bo Svenssons 23 udvalgte, da FCK's kamptrup tidligere på dagen blev offentliggjort.
Der er dog en god forklaring på fraværet, forklarer FCK's cheftræner.
- Alex kom fra landsholdsopgaver med Tjekkiet, hvor han senest spillede 75 minutter i Spanien og 90 minutter i England, og han spillede næsten fuld tid vores tre kampe i sidste uge.
- Vi kunne derfor ikke dosere ham på samme måde, som dem der ikke var med landshold, så vi vurderede, at det var bedst at gøre det nu for at holde ham frisk til det program, der venter forude, siger Bo Svensson ifølge klubbens egne kanaler.

FCK og Røde Stjerne sætter bolden i gang klokken 18.45 torsdag aften i Beograd.
Se hele FCK-truppen i følgende artikel:

England
FC København
Spanien












