Simeone reagerer på Hjulmand-rødt: Skal udvise selvkontrol
Morten Hjulmand så direkte rødt tirsdag aften i Champions League.

Morten Hjulmand havde tirsdag aften endnu en gang fået chancen fra start, da Atletico Madrid gæstede Stuttgart i Champions League.
Desværre for den danske midtbanemotor, så endte han med at få en uheldig hovedrolle i opgøret.
Ved stillingen 1-1 og med lidt mere end en time spillet, så han direkte rødt for en tackling på Angelo Stiller.
Det efterlod den spanske hovedstadsklub i en situation, hvor der skulle slides og slæbes for det ene point.
Efter slutfløjt tager Atletico Madrid-cheftræner Diego Simeone til at begynde med sin danske midtbanespiller i forsvar:
- Når en spiller går ned i en glidende tackling, er der altid en sandsynlighed for kontakt med modstanderen. I dette tilfælde endte Hjulmand med at ramme Angelo Stillers ankel.
- Spillets tempo taget i betragtning, er det ikke let at bede en spiller om aldrig at gå ned i en tackling, for det er en del af fodbold, siger han.
Diego Simeone er dog ikke blind for, at Morten Hjulmand og øvrige spillere bør gøre et forsøg på at holde antallet af udvisninger nede på et minimum.
- Men vi bliver nødt til at forstå, at den slags hændelser kan ende med at koste dyrt. Spillere bliver nødt til at udvise større selvkontrol, for hvis ikke de gør det, kan holdet i høj grad komme til at lide, siger Diego Simeone på pressemødet efter slutfløjt.

Undertallet til trods, lykkedes det Morten Hjulmands holdkammerater at få 1-1 med retur til Spanien.
Dermed indtager Atletico Madrid en aktuel 15. plads i Champions League med fire point efter tre kampe.
Flere klubber har dog mulighed for at snige sig forbi onsdag aften, når bolden atter ruller i den mest prestigefulde af UEFA's klubturneringer.

Morten Hjulmand












