Randers som europæisk hjemmebane? AGF-profiler er ikke enige
To AGF-profiler har vidt forskellige holdninger om den europæiske hjemmebane i Randers.

📍Campo på Fredensvang
AGF spiller torsdag deres første europæiske hjemmekamp i denne sæson.
Men de danske mestre må igen væk fra vante rammer, da stadionforholdene i Vejlby ikke lever op til UEFA's standarder.
Derfor spilles kampen mod albanske KF Egnatia i Conference League spilles på Cepheus Park i Randers, men det er ikke alle i AGF-lejren, der har det på samme måde med den midlertidige europæiske hjemmebane.
For Janni Serra er der en mærkbar forskel på Cepheus Park og AGF's midlertidige hjemmebane i Vejlby.
Den tyske angriber lægger ikke skjul på, at det fremmede stadion ikke føles som hjem.
- For at være ærlig føles det ikke som en hjemmebane. Jeg ville foretrække at spille i Vejlby, fordi det er vores nuværende hjemmebane, og der er helt klart forskel på de to stadioner, fortæller Serra til Campo og flere medier.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Han understreger dog, at det ikke handler om Randers eller klubben som sådan. Det handler om de vante rammer og den atmosfære, AGF-spillerne kender fra Vejlby.
Samtidig glæder han sig over, at AGF fortsat har tusindvis af fans i ryggen, selv om holdet må spille sine europæiske hjemmekampe i Randers.
Frederik Tingager har et andet forhold til den europæiske hjemmebane i Kronjylland, og den 33-årige stopper ser ikke den store udfordring i at spille på Cepheus Park.
- Jeg synes, det (Cepheus Park, red.) er et godt sted. Vi tænker ikke så meget over, at det er Randers' stadion. Der er altid god stemning, og det er en god bane.
- Det er en fin løsning, og det føles som en hjemmebane, siger Tingager til Campo og flere medier.
Kampen mellem AGF og Egnatia spilles torsdag klokken 21.00 og kan ses på Disney+.

AGF
Frederik Tingager












