Følte sig klar til Vejle-afsked: Ville udvikle mig et andet sted Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Følte sig klar til Vejle-afsked: Ville udvikle mig et andet sted

Efter syv år i Nørreskoven var midtbanespiller klar til at prøve noget nyt. Det fortæller han til Campo.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tobias Lauritsen pakkede denne sommer sine ting og forlod Nørreskoven.

Efter flere år i Vejle Boldklub var den 22-årige midtbanespiller klar til en ny udfordring, og den fik han på plads i slutningen af transfervinduet, da svenske Kalmar FF bød sig til.

Den mulighed var Lauritsen mere end klar på at tage imod.

Det fortæller han i et interview med Campo.

- Årsagen var, at jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Jeg har haft syv rigtige gode år i Vejle og har brugt en stor del af min ungdom der. Jeg havde bygget mig op som spiller, og jeg havde egentlig bare lyst til at udvikle mig et andet sted.

- Derfor søgte jeg lidt at komme videre, selvom Vejle har været helt fantastisk for mig, siger Tobias Lauritsen til Campo.

Vejle Boldklub var ligeledes klar på at imødekomme Tobias Lauritsens mulighed for at komme væk, men det var ikke helt tilfældigt, at det trak en smule ud.

- Det er jo klart, at klubben også skulle se, om de kunne få noget ind, og da de fik det i slutningen af transfervinduet, så var de mere klar, forklarer den danske midtbanespiller.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Vejle-plan er lagt for klubmand: Der skal tjenes penge på mig
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Selvom aftalen først faldt på plads i de sidste dage af transfervinduet, kunne den danske midtbanespiller godt holde sig i sit gode skind.

- Jeg havde jo egentlig sagt til mig selv, at nu måtte vi se. Jeg havde jo et halvt år tilbage, men jeg var egentlig indstillet på, at det også kunne være fint, hvis jeg endte med at blive.

- Det var heldigvis ikke så svært at være i, for jeg havde det som sagt også godt i Vejle, siger Tobias Lauritsen til Campo.

Vejle Boldklub fik angiveligt to millioner kroner for salget af Tobias Lauritsen, der har kontrakt med Kalmar FF frem til sommeren 2030.

I øjeblikket befinder Lauritsen og g den svenske klub sig i en svær bundstrid i Allsvenskan, hvor holdet har to point ned til nedrykningsstregen.

Der resterer seks kampe i den svenske sæson.

En nuværende Vejle-profil var angiveligt et hot navn i en anden svensk klub.

Læs mere om Vejle Boldklub her:

Topklub ville have Vejle-stjerne: Sådan ser han på fremtiden

Mest læste

Notifications

Notifikationer