Hjulmand høster roser efter første startplads i fem uger
Atlético Madrids stjerne-træner træner Diego Simone smider rosende ord efter den danske landsholdsprofil.

Morten Hjulmand spillede alle fire kampe fra start for det danske landshold i den nyligt afsluttede landsholdspause.
De er dog ikke lige så gavmilde med spilletiden hjemme i Atlético Madrid, hvor Hjulmand forud for weekendens opgør ikke havde startet inde siden den 13. september.
I de seneste tre LaLiga-kampe var det sammenlagt kun blevet til seks minutter på banen. Men i lørdagens 1-0-sejr over Espanyol var danskeren igen med fra start, og her fik han vist Diego Simeone, hvorfor han fortjener en plads i startopstillingen.
Atlético Madrid-træneren var nemlig imponeret over midtbanespilleren, som ifølge Marca udelukkende fik rosende ord med på vejen på pressemødet efter kampen.
- Morten spillede en fremragende kamp, siger Diego Simeone ifølge Marca.
- Vi har brug for alle. Vi har brug for spillere, der forstår at læse den kamp, de skal spille, uanset om de får 50 eller 20 minutter. De spillere, der kommer ind, gør det rigtig godt.

Morten Hjulmand har spillet ti kampe for Atlético Madrid siden skiftet fra portugisiske Sporting i sommerens transfervindue.
Hjulmand og Atlético Madrid spiller tirsdag aften på udebane mod VfB Stuttgart i Champions League.

Morten Hjulmand












