Hård Høgh-kritik: En målscorer uden mål
Kasper Høghs rolle i Celtic er under loop.

Kasper Høgh blev i sommer Celtics dyreste indkøb nogensinde, da han skiftede til den skotske storklub fra norske Bodø/Glimt.
Den danske angriber er siden havnet i et mindre uvejr, for med et prisskilt af den kaliber følger også store forventninger.
Faktum er dog, at han i løbet af sine første 12 kampe for Celtic kun har scoret mål i ét opgør, da han med et hattrick var med til at nedlægge Kilmarnock i begyndelsen af sæsonen.

Senest blev han henvist til bænken i topbraget mod Hearts, og den kamp kom på ingen måde Kasper Høgh til gode.
Celtic smadrede nemlig sidste sæsons sølvvinder med hele 7-1.
Det stiller ikke danskeren i et videre godt lys, mener Andy Halliday:
- Der har været spørgsmålstegn ved, om Celtics bedste offensiv involverer Høgh. For mig at se, gør det ikke, siger den tidligere Hearts, Rangers og Motherwell-spiller i BBC-programmet 'The Monday Night Club'.
Celtic-manager Martin O'Neill medgiver, at Kasper Høgh er lidt ramt på selvtilliden.
Ifølge Andy Halliday er problemet da også soleklart:
- Der er ingen tvivl om, at der er gemt i målscorer i Høgh. Ellers scorer man ikke mod Manchester City, Inter og Atletico Madrid i Champions League.
- Problemet er bare, at han er en målscorer, der ikke scorer mål.
Kasper Høgh er blevet udstyret med en aftale frem til sommeren 2030 i den skotske storklub.
Bodø/Glimt
Celtic












