FCM-fans fik beslaglagt stor mængde pyroteknik Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM-fans fik beslaglagt stor mængde pyroteknik

Inden mandagens derby blev to busser med FC Midtjylland-fans gennemgået for pyroteknik.

FC Midtjylland-fans under kampen mod Viborg FF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mandag aften tog Viborg FF imod FC Midtjylland i det store midtjyske derby.

Inden lokalopgøret foretog Midt- og Vestjyllands Politi en kontrol af to busser med udebanefans.

Her fandt og beslaglagde Midt- og Vestjyllands Politi 43 styk pyroteknik, som blandt andet dækker over kanonslag, nødblus og røggranater. Det skriver TV Midtvest.

Henrik Glintborg, som er leder af lokalpolitiet i Viborg og politiindsatsen til opgøret, fortæller, at det glæder ham, at politiindsatsen fandt frem til pyroteknikken.

- Vi har tidligere oplevet, at fans har kastet pyroteknik ind på banen, efter borgere eller politiet. Om det var planen denne gang, er ikke til at sige, men under alle omstændigheder er jeg tilfreds med, at vi fik fingrene i det.

FC Midtjylland-fans under kampen mod Viborg FF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det giver også anledning for Henrik Glintborg til at komme med en opfordring til fodboldfans.

- Det skal være trygt og sikkert for alle at gå til fodbold, og derfor skal man også lade være med at slæbe de her ting med.

Politiindsatsen formåede ikke helt at stoppe brugen af pyroteknik til det midtjyske derby, men der var i hvert fald 43 styk, som ikke blev affyret.

FC Midtjylland slap afsted med sejren i lokalopgøret, da de slog Viborg med 1-2.

FCM’s dyre stjerner stempler ind: Fik Tullberg en ny hovedpine?

Mest læste

Notifications

Notifikationer