Surt show, Wind: Det dér er europæisk klasse, FCK! Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Surt show, Wind: Det dér er europæisk klasse, FCK!

FCK lyste op på en ellers lidt kedelig dansk aften i Europa. Her er Campos konklusion.

Andreas Cornelius jubler.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var fuld plade på danske hold i Europa, da Conference League torsdag blev sparket i gang.

I de tidlige kampe skuffede FC Midtjylland med 1-1 i Albanien, mens en sen scoring ødelagde AGF's aften, og senere i Skotland sikrede FC Nordsjælland sig 1-1 mod Hearts.

Men FC København viste flaget og satte portugisiske Braga på plads med hele 3-0 - alle mål scoret i anden halvleg.

Derfor blev Jonas Winds gensyn med Parken et kedeligt et af slagsen. Her er Campos konklusion.

FC København
v v v v t
3 : 0
1.03
xG
0.54
Slut
SC Braga
v t v u t
M. Elyounoussi
49'
A. Cornelius
79'
A. Cornelius
86'
12.35
X3.25
23.10

Opturen

Mohamed Elyonoussi er så vild en fodboldspiller.

Den norske Superliga-stjerne scorede kampens første mål, der var et vaskeægte kludemål. Elyounoussi scorede efter en firedobbelt chance, men undervejs viste han, hvad det er, han er i stand til.

Få minutter efter scoringen var han på smukkeste vis ved at lægge op til Alex Král med en fræk aflevering bagom hælen, der totalt snød Braga-defensiven.

Det var genialt(!).

Desværre for Elyounoussi, Král og FCK var Bragas keeper vågen.

Alt i alt forstår man godt, hvorfor FCK er så glade for 32-årige Elyounoussi, der har nettet intet mindre end 11 gange i 16 kampe i sæsonen.

Dertil kan man også nævne Diant Ramaj, der leverede en hundedyr fejl mod FC Midtjylland i søndags.

Den tyske målmand fik rejst sig efter weekendens nedtur og leverede en fornuftig præstation - og reddede blandet andet FCK fra at forære et mål til Braga efter et forsvarskoks efter en times spil. Well done, Ramaj. Han lod sig ikke slå ud af kurs.

Og så må man ej forglemme Andreas Cornelius, der kom ind fra bænken og blev dobbeltmålscorer. Han kan stadig!

Andreas Cornelius jubler.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Overraskelsen

Det er snarere vildt end overraskende, men at se den blot 16-årige Marvin Nasnas gå ind og erstatte Mohamed Elyounoussi efter 62 minutter i en europæisk kamp mod Braga, er ikke hverdagskost.

Det viser, hvor meget Bo Svensson tror på purunge Nasnas.

Indskiftningen af Nasnas giver lidt deja-vu til Roony Bardghji, da han kom op på førsteholdet - også som 16-årig.

Nasnas blev tidligere på sæsonen FCK's fjerdeyngste debutant nogensinde og rundede sin 15. kamp for FCK's førstehold torsdag aften.

Han bliver uhyre spændende at følge.

Nedturen

Braga er et godt fodboldhold. Det er der ingen tvivl om. Det vidner pladsen i semifinalen i Europa League i sidste sæson om.

Men FC København er også et rigtig stærkt hold med europæisk erfaring, og trods et gedigent wake up-call i Viborg og søndagens nederlag i Herning, har Løverne leveret på et tårnhøjt niveau.

Det viser statistikkerne også med en aktuel førsteplads i Superligaen og blot to nederlag i 17 kampe på tværs af alle turneringer i sæsonen.

Det var dog ikke meget, FCK formåede at skabe i første halvleg - og sådan som anden halvleg udviklede sig, kunne man godt forvente mere.

Den ellers så velspillende Robert manglede slutprodukt, og FCK-raketten Thapelo Maseko var anonym, mens Viktor Dadason ej heller fik sat sit præg på kampen.

En larmende Sektion 12 gjorde ellers sit for at løfte holdet.

Men med til historien hører det, at Braga ikke udspillede FCK. Det var en ganske jævnbyrdig affære.

Det holder Campo øje med

Hvad kan det blive til, FC København?

FCK har flere gange reddet Danmarks ære i Europa, og i seneste sæson kom Løverne i Champions League, mens FC Midtjylland strålede i Europa League.

Det er early days, me hvis hovedstadsholdet kan holde dampen oppe og holde sig skadesfri, kan Bo Svenssons mandskab godt blive et rigtig, rigtig spændende bekendtskab i Conference League.

Runder 300 mio i budget: Ingen kan følge FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer