‘Pinligt’ og ‘ubrugeligt’: OB tabte på en halvleg
OB var allerede bagud med to på eget græs til Viborg, da dommeren fløjtede til pause.

Nogle gange er det svært helt at sætte sin finger på, hvornår det hele gik galt i en fodboldkamp.
Kampen mellem OB og Viborg FF var ikke et af de tilfælde.
Allerede efter 45 minutter var det fynske hjemmehold bagud med 0-2, og det var, selvom OB'erne viste sig fra en noget bedre side efter pausen og reducerede til 1-2, for stor en bakke at klatre over.
Det var kort og godt får dårligt, siger OB-spiller Julius Berthel Askou til TV 2 Sport efter kampen.
- Vi kommer slet ikke ud til kampen, det var Pinlig første halvleg. Der er satme ikke meget, vi kan bruge derfra, siger forsvarsprofilen.
Især præstationen i anden halvleg var et udtryk for, at OB'erne smed opgøret i de første 45 minutter.

- Der er bedre ting, vi kan tage med fra anden halvleg, hvor vi får lagt tryk på dem. Der kan man se, at vi rent faktisk spiller på hjemmebane, hvilket vi overhovedet ikke viste i første halvleg. Når vi går op og trykker dem, synes jeg egentlig, at vi er bedre, siger Julius Berthel Askou.
Viborg havde dog også flere gode muligheder efter pausen. Blandt andet fik Julius Berthel Askou bremset indskiftede Lasso Coulibaly i en situation, der nok burde have udløst en afgørende scoring.

Viborg FF
OB











