Håb til de håbløse: City taber til bundhold
Manchester City taber terræn på Arsenal. Lørdag tabte de også til et af Premier Leagues bundhold.

Både Nottingham Forests- eller Manchester Citys fans er blevet testet på loyaliteten i denne sæson.
For hjemmeholdet har det mest været spillet på banen, inden dagens kamp lå de på Premier Leagues 19. plads, mens de lyseblå gæster åbenlyst har lidt at se til på advokatkontorerne.
Og på halvkold november aften i Nottingham, også inde på banen.
For efter de 90 minutter på City Ground var overstået, var det en ringe trøst, at Nottingham Forests 3-1-sejr efterlod Citys rivaler Manchester United på en indtil videre midlertidige plads under nedrykningsstregen.
En drømmehalvleg inden pausen udgjorde den helt store forskel på de to hold.
Her gik hjemmeholdet til pause med en føring på 2-0, og selvom Rayan Cherki fik reduceret med et drømmehug fra kanten af feltet, afgjorde Liam Delap kampen med et om muligt endnu flottere af slagsen med 17 minutter igen.

Det var Delaps andet mål i kampen, og i stort set samme stil som det første til 2-0.
Begge gange oversprintede den engelske angriber, bygget som en linebacker fra amerikansk fodbold, fuldstændig Manchester City-forsvaret og tordnede bolden ind bag Gianluigi Donnarumma.
Nederlaget kombinereret med tre point til Arsenal tidligere på dagen betyder, at de forsvarende engelske mestre går ind til landskampspausen med et forspring på seks point ned til Manchester City.

Manchester City
Nottingham Forest













