Inden kæmpe CL-brag: De er det bedste hold i Europa Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Inden kæmpe CL-brag: De er det bedste hold i Europa

Enzo Maresca tænker store tanker om Paris Saint-Germain.

Enzo Maresca på et pressemøde.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Når der onsdag aften fløjtes op til Champions League-fodbold i Manchester, kunne det i sagens natur lige så godt have været en finale.

Det er nemlig ingen ringere end Manchester City og Paris Saint-Germain, der allerede nu ramler sammen.

Hos den engelske storklub er respekten for den franske modstander da også enorm.

Det gør manager Enzo Maresca klart på et pressemøde.

- Budskabet for i morgen aften er meget simpelt: Vi skal bruge en perfekt kamp, for PSG er det bedste hold i Europa lige nu.

- De har vundet de seneste to udgaver af Champions League, hvilket siger noget om, hvor gode de er. Vi skal bruge en perfekt kamp, men samtidig kan vi også slå dem ved at spille vores bedste.

Enzo Maresca på et pressemøde.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Adspurgt om, hvordan Manchester City og PSG aktuelt måler sig med hinanden, er Enzo Maresca i tvivl.

- Helt ærligt, jeg ved det ikke. Jeg ved, hvor gode de har været de seneste år, eftersom de har vundet de to seneste udgaver af Champions League. Men jeg ved ikke, hvordan vi står over for hinanden, eller om vi er tæt på dem eller ej. Men vi er helt sikkert også et godt hold, siger han.

Kampen mellem Manchester City og PSG fløjtes i gang onsdag aften klokken 21.00 i England.

Rundens hold: Velkommen tilbage, Brøndby og AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer