Dansk Malmö-profil var endelig tilbage: Stryger trygler om forlængelse
Anders Christiansen fik sine første liga-minutter på hjemmebane i et år, da han mandag aften var tilbage for Malmö FF. Holdkammerater håber, at han får sin kontrakt forlænget.

Anders Christiansen var endelig tilbage på banen for svenske Malmö FF mandag aften, da klubben slog Kalmar FF i Allsvenskan.
Her blev det til 21 minutter for den 36-årige dansker, der det seneste års tid har døjet med skadesproblemer.
Selvom det er blevet til minutter hist og pist for Christiansen, var der faktisk første gang i et år, at han spillede i en hjemmekamp i Allsvenskan for Malmö FF.
'AC' har kontraktudløb ved årsskiftet, men den danske Malmö FF-holdkammerat Jens Stryger Larsen håber, at han bliver hængende.
- Der er ingen tvivl om, at jeg håber, han skriver under så hurtigt som muligt. Jeg elsker at være sammen med ham hver dag, og jeg ved, hvor vigtig han er for Malmö og dette hold.
- Han skal bare komme i gang, ikke stå og gemme sig, siger Jens Stryger ifølge Fotbollskanalen.
Det glæder Anders Christiansen, at hans danske kammerat håber på et længere samarbejde.
- Jeg sætter bestemt pris på, hvis de vil beholde mig, selvom jeg er en gammel "danskjävel", der fylder 37 næste år.
- Jeg er bestemt taknemmelig for, at de stadig tror, jeg kan bidrage med noget, hvilket jeg også tror. Som sagt før, er det op til klubben, og hvad de vil med strategien, siger Anders Christiansen.

Anders Christiansen har spillet hele 302 kampe i Malmö FF-trøjen, siden han kom til kubben tilbage i 2018 fra belgiske Gent.
Det er i de mere end 300 kampe blevet til 76 scoringer og 50 oplæg for danskeren.
Læs mere fra Campo her:

Malmö FF












