Planen gik i vasken: FCM-profil spillede hele kampen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Planen gik i vasken: FCM-profil spillede hele kampen

Ousmane Diao skulle ikke have spillet fuldtid søndag aften mod FCK.

FC Midtjyllands spillere i rundkreds.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det lysner på skadesfronten i FC Midtjylland.

Dermed ikke sagt, at midtjyderne ikke fortsat har sit at kæmpe med på den front.

Søndag aften var Ousmane Diao planmæssigt tilbage i startelleveren efter tre måneders fravær.

Til gengæld var det ikke efter planen, at han også var på banen ved slutfløjt. Det fortæller han til FC Midtjyllands egen hjemmeside.

Topbraget mod FC København udviklede sig dog til at være en kamp, som Diao ikke kunne forlade.

Heller ikke selvom han på forhånd havde fået at vide, at han 'kun' skulle spille 70 minutter.

- Jeg vidste godt forinden, at jeg måske ikke var klar til 90 minutter, men der var brug for det – vi skulle have de tre point, og jeg kunne godt se undervejs, at det ville være en god idé, hvis jeg ofrede mig.

– Selvfølgelig var jeg træt til sidst, men det handler alt sammen om det mentale. Jeg følte mig klar i hovedet og kan stå her bagefter og glæde mig over, at jeg gav alt, siger han.

FC Midtjyllands spillere i rundkreds.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med tre måneder uden en gældende kamp i benene er Ousmane Diao naturligvis ikke bare med et trylleslag tilbage i topform - men han nærmer sig med hastige skridt.

- Nu har jeg spillet 90 minutter uden smerte, og jeg tror på, at jeg i de kommende kampe igen er klar til at give alt.

– Selvfølgelig er jeg ikke på hundrede procent – jeg har kun trænet med holdet i to uger, men hvis jeg fortsætter sådan her, vil jeg være tilbage på min top om nogle uger, siger Ousmane Diao.

Den 22 år gamle midtstoppers comeback er glædeligt nyt for FCM, der torsdag tager hul på Conference League ude mod Egnatia, inden der venter et nyt topbrag i det midtjyske derby mod ærkerivalen Viborg FF.

Kup! Maxsø kunne have hjulpet Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer