FCM moser FCK gang på gang Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM moser FCK gang på gang

Det er FC Midtjylland, der har domineret topbragene i danskfodbold mod FC København.

Philip Billing i duet med William Clem
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland slog søndag aften FC København. Endnu en gang.

Det er nemlig ikke noget nyt for midtjyderne at være sejrsherre i det danske topbrag, hvor de i mange år har haft overhånden mod FCK.

Særligt hvis man kigger på de indbyrdes kampe siden 2010. Her har FC Midtjylland i den grad været dominerende. De har hele 27 sejre mod FCK, mens det københavnske mandskab har 20 sejre mod FCM.

Hvis vi tager udgangspunkt i den seneste 10 kampe mellem de to topklubber, så ser det endnu mere skidt ud for FCK.

Her er det københavnske mandskab kun sluppet afsted med én sejr, mens Midtjylland har vundet seks af kampene.

Tre af gangene er kampene endt uafgjort.

Philip Billing i duet med William Clem
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er særligt på MCH Arena i Herning, at FCK har det svært. Her har hovedstadsklubben ikke sejret siden marts 2022, hvor det blev til en sejr på 0-1.

FCK har haft det svært i Herning i mange år, hvor klubben i den grad må siges at have et kompleks.

Inden sejren i 2022 havde københavnerne ikke vundet i Herning siden 2016, hvilket understreger, hvor svært de har det på MCH Arena.

Samlet set har FC København 34 sejre, mens FC Midtjylland har 33 sejre. De to klubber har delt point 18 gange.

FC Københavns føring i antal sejre er hjulpet godt på vej af en stærk periode i 2000'erne.

Helt præcis fra 2005 til 2008. Over den næsten treårige periode kunne midtjyderne nemlig ikke hive en sejr hjem mod FCK.

På de tre år tabte FC Midtjylland hele fire kampe til FCK, mens de spillede tre uafgjorte.

Kup! Maxsø kunne have hjulpet Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer