Randers-talent tager ansvar: Ikke min bedste kamp
Viborg var Randers overlegne søndag eftermiddag på Cepheus Park.

Randers rendte ind i tredje nederlag i træk i Superligaen, da de søndag eftermiddag tabte 0-2 til Viborg FF.
Trods den nedadgående formkurve har et af lyspunkterne i Randers-truppen været det unge talent Sabil Hansen, som også netop er vendt tilbage fra U21-landsholdssamlingen.
Han var derfor også med fra start for Randers søndag eftermiddag, men den 20-årige højre back havde en hård dag på kontoret.
- Jeg synes ikke, at jeg havde min bedste kamp. Jeg ved, at jeg kan gøre det bedre, og det har jeg vist i mange kampe. Han havde overtaget, men jeg kom alligevel i nogle gode situationer, siger Sabil Hansen til TV2 Sport efter kampen.

U21-landsholdsspilleren stod over for Viborgs Charly Nouck, som brød igennem med oplægget til Dorian Juniors 1-0-scoring.
Randers-backen peger især på den skuffelse, der prægede omklædningsrummet i pausen efter 1-0-målet satte sig i Randers-spillet i anden halvleg.
- Jeg er superærgerlig over den indstilling, vi kom ind med i anden halvleg, efter vi kom bagud 1-0. Der er en skuffelse i omklædningsrummet. Vi føler, at vi kunne have givet mere af os selv, fortæller han.
Læs Campo's konklusion på opgøret her:

Viborg FF
Randers FC












