FCK-profil frustreret over udskiftning
FC Københavns fysiske, stærke angriber var ikke enig med cheftræneren, da han blev skiftet ud.

Andreas Cornelius lagde ikke skjul på frustrationerne, da han blev pillet ud i anden halvleg i opgøret mellem FC København og FC Midtjylland.
Seerne af kampen kunne da også vidne, at der var en udveksling mellem FCK-profilen og cheftræneren i det moment, angriberen blev taget ud.
Cornelius selv nedtoner dog alvoren og slår fast, at det handlede om, at han var ivrig efter at hjælpe holdet, fordi han mente, han havde godt fat i spillet.
- Nej, der er ikke noget i det. Det var mit game mode, der gerne ville spille kampen færdig. Jeg synes selv, at jeg havde fået godt fat i det i anden halvleg, og ville selvfølgelig gerne have hjulpet holdet, men sådan er det, lød det fra FCK-angriberen efter kampen til Campo og den øvrige presse.
Bo Svensson blev også konfronteret med situationen efter kampen, og cheftræneren gjorde heller ikke det store nummer ud af det. Han kender angriberen godt nok til at vide, at det er en del af hans personlighed.

- Jeg sagde ikke så meget (til Cornelius, da han skiftede ham ud, red.). Jeg er godt klar over, at 'Corner' gerne vil være med til at afgøre det, fortalte Bo Svensson til Campo og den øvrige presse.
FCK-bossen understreger, at han i hvert fald ikke har noget problem med at hans spillere bliver frustreret over at blive skiftet ud.
Maher Carrizo glimtede ved sit fravær i søndagens kamp. Cheftræneren forklarede efter kampen årsagen til profilens fravær. Det kan du læse mere om her:

FC København
FC Midtjylland












