Celtic-legende trods måltørke: Høgh mangler bare ét mål Foto: Russell Cheyne/REUTERS

Celtic-legende trods måltørke: Høgh mangler bare ét mål

Den danske angriber kan hurtigt komme tilbage til fordums styrke, mener tidligere Celtic-bomber.

Høgh for Celtic
Foto: Russell Cheyne/REUTERS

Denne sommer blev han solgt til Celtic for en klubrekord i omegnen af 97 millioner kroner.

Men en stærk entre blev hurtigt afløst af skuffende præstationer efter skiftet til skotsk fodbold.

Og selvom Kasper Høgh ikke har fået den ønskede start på tilværelsen i Celtic, får den danske angriber nu opbakning fra en tidligere målmaskine i Glasgow.

Kasper Høgh fik ellers en drømmestart i Skotland, da han i sin blot anden ligakamp nettede tre gange mod Kilmarnock, men siden har målene været sværere at finde.

Den tidligere Randers FC- og AaB-spiller står således uden scoringer i sine seneste syv kampe, mens en lårskade samtidig har holdt ham ude i en periode.

Den danske angriber har derfor været genstand for kritik i flere skotske medier, men nu får han opbakning fra en mand, der om nogen ved, hvad det vil sige at score mål for klubben.

Høgh for Celtic
Foto: Russell Cheyne/REUTERS

Den tidligere Celtic-angriber, Gary Hooper, tør nemlig ikke afskrive Høgh og mener ifølge The Scottish Sun, at danskeren blot skal have tid til at finde sig til rette i den nye liga.

- Man er nødt til at tage det kamp for kamp. Kasper (Høgh, red.) er kommet til en ny liga, hvor han ikke kender hverken ligaen eller spillerne, og det tager tid at vænne sig til, siger Hooper ifølge mediet.

Han peger samtidig på, at Høghs stærke start også har været med til at skabe de høje forventninger.

Artiklen fortsætter under billedet..

- Da han scorede et hattrick så tidligt, forventede folk pludselig, at han skulle score mål efter mål, men så nemt er det ikke altid.

- Hans næste mål er det vigtigste, og jeg er sikker på, at når han får det næste, kan han gå ind i en stime.

Den tidligere Celtic-spids ved om nogen, hvad han taler om.

Fra 2010 til 2013 scorede Hooper hele 82 mål i 138 kampe for den skotske storklub.

Efter massivt formdyk: Her er Celtics dom over Kasper Høgh

Mest læste

Notifications

Notifikationer