Efter massivt formdyk: Her er Celtics dom over Kasper Høgh
Den danske angriber har haft en svær periode i Celtic, men storklubben har fortsat store planer med Kasper Høgh.

Det har ikke været nogen nem start for Kasper Høgh i Celtic.
Den danske angriber blev hentet til Glasgow for en klubrekord på cirka 97 millioner kroner efter en række målrige sæsoner Bodø/Glimt.
En lovende start i den skotske storklub er dog blevet fulgt op af et formdyk, men nu kommer der dog en opløftende melding til den tidligere Randers FC- og AaB-angriber.
Ifølge Football Insider, som har oplysningerne fra kilder tæt på klubben, har Celtic nemlig fortsat en langsigtet plan med Høgh og tror på, at han kan vende den negative formkurve.
Celtic skulle være bekymrede over danskerens aktuelle form, men der er samtidig ingen planer om at træffe forhastede beslutninger omkring sommerindkøbet.

Høgh scorede hattrick allerede i sin anden ligakamp for Celtic, men siden har han haft svært ved at ramme samme niveau.
En lårskade kostede ham desuden kampe mod Falkirk, Aberdeen og St Mirren, og siden comebacket har han manglet skarphed.
Alligevel er meldingen klar.
Artiklen fortsætter under billedet..
Ifølge Football Insider mener Celtic nemlig fortsat, at danskeren har kvaliteten til at blive en markant spiller for klubben - præcis som han blandt andet viste det i Champions League for Bodø/Glimt i sidste sæson.
Kasper Høgh har i den indeværende landsholdtermin fået begrænset spilletid i Nations League-kampene mod Norge, Wales og Portugal - hvor det kun er blevet til 16 minutter for banen fordelt over de tre opgør.
Søndag aften får Celtic-angriberen muligvis endnu en chance, når Danmark ramler sammen med Wales i den sidste kamp i denne termin.
Opgøret fløjtes i gang klokken 20.45 og kan ses på TV 2 og TV 2 Play.

Celtic
Herrelandsholdet












