Kølig Mancini om City-skandale: Ikke mit problem
Den italienske landstræner er ikke synderligt mærket af Manchester City-skandalen.

Manchester City befinder sig i øjeblikket i noget af en skandale.
Fredag kunne The Athletic berette, at den engelske klub var blevet fundet skyldig i talrige brud på finansielle regler.
En af anklagerne er, at klubben har overført penge af bagveje til både trænere og spillere i perioden, hvor Roberto Mancini var cheftræner i klubben. Den nuværende italienske landstræner tager det meget roligt omkring anklagerne.
Det skriver The Guardian.
Han beskriver ifølge mediet den store skandale som et problem, der ikke vedrører ham.
- Manchester City er ikke skyldige, og det at have en dobbeltkontrakt, er ikke mit problem, men muligvis deres problem, sagde den tidligere Manchester City-træner på et pressemøde før mandagens kamp mod Tyrkiet.

Den 61-årige cheftræner indrømmer dermed, at han har haft en dobbeltkontrakt i tiden som Manchester City-træner.
Ved siden af stillingen som cheftræner i Manchester-klubben blev Mancini ifølge anklagerne betalt for at agere konsulent for en klub i Abu Dhabi.
Det var det tyske medie Der Spiegel, der fandt frem til beviser for, at han på den måde fik fordoblet sin grundløn på 1,45 millioner britiske pund, svarende til lidt mere end 12,5 millioner kroner.
Roberto Mancini mener heller ikke, at der noget nyhedsværdigt i skandalen, da det ifølge ham er noget, der dukker op hvert fjerde eller femte år.
Selvom der har været mange historier om anklagerne mod Manchester City, er det imidlertid første gang, at medier har berettet, at klubben er blevet fundet skyldige i 114 af 115 anklager.
Mancini vandt i 2012 Premier League med Manchester City, hvilket var klubbens første Premier League-trofæ.
Inden den engelske liga blev omdøbt til Premier League, vandt klubben dog to mesterskaber i henholdsvis 1937 og i 1968.
Alle anklagerne mod City er forgået i perioden 2009 til 2018. Mancini forlod klubben i 2013.
Skandalen kan ende med, at Manchester City skal betale mange milliarder til flere konkurrenter:

Manchester City












