– Rivaler kræver City kylet ud af Premier League Foto: Action Images via Reuters/Jason

– Rivaler kræver City kylet ud af Premier League

Der er markant pres på Premier League for at straffe Manchester City hårdt, vurderer Campos chefredaktør.

Foto: Action Images via Reuters/Jason

Fredag eftermiddag breakede The Athletic nyheden om, at Manchester City ifølge mediets kilder bliver kendt skyldig i anklagerne om at have brudt et hav af Premier Leagues regler.

Adskillige britiske medier har siden rapporteret det samme, og at beskeden blev givet til klubbens topfolk på et møde i London torsdag.

Det er en meget stor sag i Storbritannien, og premierminister Andy Burnham blev spurgt om sagen fredag.

Hårdt pres

Andre klubbers fans vil have en meget streng straf, og der kommer pres på sagens parter den kommende tid, vurderer Campos chefredaktør.

- Jeg er skkker på, flere rivaler kræver City kylet ud af Premier League. De kommer aldrig til at sige det højt, men der har været benhårdt pres på ligaforeningen for ikke bare at give en bøde.

- UEFA anses af nogle for at være kæmpe kyllinger for ikke at have gået hårdere efter City, men acceptere netop en bøde efter appel og, synes nogen, nærmest at sabotere deres egen sag for ikke at gøre City for vrede og miste dem i turneringen, siger Troels Bager Thøgersen.

Foto: Action Images via Reuters/Jason

- Mange City-fans, og måske også klubben selv i det skjulte, føler sig udsat for justitsmord, hetz og nærmest korrupt adfærd fra ikke mindst rivalerne, man hånligt omtaler som ‘kartellet’.

- Men det bortforklarer jo ikke de dokumenter, der blev lækket i Football Leaks til blandt andre Spiegel, og hvor det så ud til, man direkte omgik reglerne og forsøgte at pumpe sponsoraftaler op med selskaber relateret til klubbens reelle ejer, staten Abu Dhabi. Og som Premier League har bygget en sag oven på, siger Troels Bager Thøgersen.

Bekræfter: Bød 150 millioner på Superliga-profil

Hvor hård bliver straffen?

BBC fortæller i en historie fredag aften, at Manchester City appellerer sagen, hvis man bliver dømt, så en endelig afgørelse kan lade vente på sig.

Men der kommer tryk på for at få City straffet, vurderer Campos chefredaktør.

- Jeg tror ikke, City slipper med en bøde. Det bliver en tung pointstraf, der sagtens kan koste en topplacering en sæson, og så er det voldsomt interessant, om man frakender City titler med tilbagevirkende kraft. Jeg tror dog ikke på, City bliver tvangsnedrykket, en pointstraf er en nemmere løsning.

Manchester City meddelte fredag til adskillige medier, at sagen endnu ikke er afsluttet, og klubben har konsekvent afvist at være skyldig i brud på Premier Leagues regler.

Bombe: City kendt skyldig i 114 regelbrud

Mest læste

Notifications

Notifikationer