Bekræfter: Bød 150 millioner på Superliga-profil
Portos præsident, Andre Villas-Boas, bekræfter i en podcast, at klubben forsøgte at hente tidligere Superliga-profil.

Den tidligere FC Nordsjælland-profil Caleb Yirenkyi var henover sommeren en eftertragtet herre.
I sidste ende faldt valget på et skifte til den Premier League-oprykkeren Coventry City.
I John Obi Mikels podcast afslører Portos præsident, Andre Villas-Boas, at Porto forsøgte af hente den ghanesiske midtbane-profil, men at de måtte se sig slået af Coventry City.
- Vi forhandlede med Nordsjælland, og vi gik så langt, som vi kunne, for at hente ham, men vi var nødt til at stoppe, og han endte med at tage til Coventry City for 27 millioner pund plus bonusser.
Villas-Boas forklarer også i interviewet, hvorfor Porto forsøgte at sikre sig den unge midtbanespiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en meget talentfuld spiller, der har været trænet af Michael [Essien], og vi havde høje forventninger til hans fremtid.
Porto-præsidenten mener også, at klubbens forhandlinger med Caleb Yirenkyi viser, at klubber som Porto ikke længere kan konkurrere med Premier League-klubberne.
- Vi ville hente ham ind, udvikle ham og sandsynligvis sælge ham videre til en af de store klubber i Premier League, men det kunne vi ikke.
- Det sker mere og mere, at Premier League-klubberne har evnen til at bygge enorme scouting- og date-strukturer, som identificerer talenter hurtigere end os.
Han fortæller, at fordi Premier League-klubberne er blevet så gode til at identificere talenter, misser de unge spillere det udviklingsstop i en klub som Porto, der kan udvikle dem og sælge dem videre til en endnu større klub.
Caleb Yirenkyi og Coventry City har ikke fået den start på Premier League-sæson, de havde drømt om:

FC Nordsjælland












