Dansk forsvarsspiller er vild med passioneret stjernetræner
Sebastian Otoa, der spiller i Genoa, trænes af en sand legende i italiensk fodbold.

📍 Campo i U21-landsholdslejren
Danske Sebastian Otoa har netop taget hul på sin anden fulde sæson som Genoa-spiller.
I Serie A-klubben trænes den tidligere AaB-spiller til dagligt af ingen ringere end AS Roma- og italiensk landsholdslegenden Daniele De Rossi.
De Rossi var i sin spillerkarriere kendt for sin store passion. Ifølge Otoa er der ikke meget, der har ændret sig, og det passer ham ganske godt. Det fortæller han i et interview med Campo fra den danske U21-landsholdslejr.
- Jeg kan godt lide ham, og jeg er glad for ham. Han giver en god energi. Han er meget passioneret. Rigtig, rigtig passioneret. Jeg synes, at han giver noget.
- Der er han lidt ekstra, og det kan man også huske, at han var som spiller. Han har jo altid været passioneret, og det er han også stadig, fortæller Sebastian Otoa til Campo.

- Man kan godt mærke, at han også selv har været fodboldspiller og forstår, hvordan vi føler, og forstår, hvordan situationer er for os.
Den 22-årige forsvarsspiller har optrådt 21 gange for Genoa, siden han kom til klubben i januar 2025.
Sebastian Otoa og resten af det danske U21-landshold skal i den kommende tid møde Belarus, Østrig og Belgien i kvalifikationen til EM.

AaB
U21-landsholdet
Genoa













