Ståle med stor fidus til Hjulmand: Han styrer midtbanen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ståle med stor fidus til Hjulmand: Han styrer midtbanen

Pierre Emile Højbjerg udpegede en af de danske svagheder efter nederlaget til Norge, og det har vækket en samtale om midtbanen på det danske landshold.

Ståle Solbakken og Brian Riemer under Nations League-kampen mellem Danmark og Norge den 24. september 2026.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter kampen mellem Norge og Danmark fik Pierre Emile tændt ild i debatten, om hvorvidt både ham og Hjulmand kan spille samtidigt.

Ifølge den danske anfører er de to midtbanegeneraler for ens i deres spillestil til at begge kan være på banen sammen.

Det har anføreren senere været ude og undskylde for, og sagen er blevet drøftet internt i landsholdslejren.

Højbjerg beklager uheldig udtalelse: Har lavet en fejl

Hvis man spørger den norske landstræner Ståle Solbakken, er han i hvert fald ikke i tvivl om, hvem der er hovedaktøren bag Danmarks gode periode i kampen.

Efter kampen blev den norske landstræner spurgt ind til, hvad der gik gennem hovedet på ham, da stillingen pludselig var 2-2 efter nordmændene havde været oppe med 2-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Morten Hjulmand og Pierre Emile Højbjerg under kampen mellem Danmark og Norge i Nations League den 24. september 2026.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi måtte jo tænke os om. Vi var tvunget til at lave nogle taktiske greb, for der var ingen tvil om, at særligt Morten Hjulmand var rigtig god i den periode og dikterede meget af spillet, fortalte Ståle Solbakken til TV2 Sport.

Solbakken hæfter sig særligt ved den danske Atletico Madrid-spillers evne til at dominere spillet fra den centrale midtbane.

- Danmark dominerer store dele af anden halvleg, hvor Morten Hjulmand kommer meget på bolden. Vi får ikke helt taget på ham. Han spiller bolden gennem led og styrer spillet fra sin centrale midtbaneposition, lød det fra den norske landstræner.

Brian Riemer har fredag været ude og nedtone problematikken. Det kan du læse mere om her:

Riemer maner til ro: Ingen elefant i rummet

Mest læste

Notifications

Notifikationer