OB-profil afviser kontakt med FCK
OB’s forsvarsprofil Julius Berthel Askou var et varmt emne i sommerens transfervindue.

Julius Berthel Askou har gjort en særdeles god figur i OB-bagkæden.
Den unge stopper har med sine solide præstationer for fynboerne også vundet sig en fast plads på U21-landsholdet, som han skal spille EM-kvalifikation med de næste to uger.
Det svirrede da også med rygter under sommerens transfervindue om den 20-årige forsvarsprofils fremtid.
Der var meldinger om interesse fra tyske Werder Bremen, og flere danske medier linkede Askou til FCK.
U21-stopperen fortæller i et inteview med Bold, at han ikke hørte fra FCK, men erkender også, at han ikke ville afsløre det, hvis det var tilfældet.
- Nej, det har jeg ikke (hørt fra FCK, red.), men selv hvis jeg havde, så ville jeg ikke afsløre det, fortæller Askou til det danske medie.

Forsvarsprofilen med en fortid i Silkeborgs ungdomsrækker har store ambitioner i sin karriere, men prøver også at nyde øjeblikket nu, hvor han har vind i sejlene og får en masse erfaring.
- Jeg har også mange flere mål, som jeg gerne vil opleve i min karriere, men lige nu synes jeg, at det er fedt, at jeg får lov til at spille så meget og prøve så meget tidligt i min karriere, lyder det fra den unge centerback.
Julius Berthel Askou har kontraktudløb med OB til næste sommer, men vil ikke afvise en kontraktforlængelse, også selvom han til det danske medie fortæller, at den store drøm er Premier League.
En af Askou's holdkammerater på U21-landsholdet tog skiftet til Holland i dette transfervindue, men det har ikke været nogen stor succes indtil videre. Læs mere her:

FC København
OB
U21-landsholdet












