Norsk landsholdsstjerne: Dejligt at slå naboerne
Sejren smagte ifølge Martin Ødegaard endnu bedre torsdag aften.

Danmark måtte se sig slået af Norge med 2-3 torsdag aften.
Selvom det danske landhold kom bedre med i løbet af kampen, var det de norske stjerner, der løb med sejren.
En af de stjerner er Arsenal-spilleren Martin Ødegaard, der lavede to oplæg under gårsdagens kamp. Han fortæller efter kampen til TV 2 Norge, at en sejr over Danmark føles ekstra godt.
- Det smagte godt. Det var dejligt at slå naboerne, lyder det fra den norske anfører.
Alligevel mener den 27-årige midtbanespiller, at der var plads til forbedring hos det norske landshold.
- Der er meget, vi kunne have gjort bedre, men selv når vi bliver lidt pressede, finder vi en vej tilbage og reagerer.

Norges mål til 3-2 var en indøvet hjørnesparkskombination, hvor Martin Ødegaard finder Erling Haaland, der stensikkert kan sparke bolden i kassen.
- Vi kan kun rose Pål Fjelde [dødboldtræner]. Han har gjort sit hjemmearbejde, siger den norske anfører.
Danmark skal i aktion igen på søndag, hvor de tager imod Wales på hjemme i Parken.
Opgøret fløjtes i gang klokken 18.00.
Læs Campos Konklusion af torsdagens opgør:

Danmark
Erling Haaland
Norge












