Dansk landsholdsanfører: Ikke plads til os begge Foto: Sofus Lykke Christensen

Dansk landsholdsanfører: Ikke plads til os begge

Pierre Emile Højbjerg kom med en noget kontant melding efter gårsdagens nederlag.

Pierre Emile Højbjerg under Herrelandsholdets landskamp mod Schweiz.
Foto: Sofus Lykke Christensen

Det danske landshold måtte i går se sig slået med 2-3 til Norge i Oslo.

Efter kampen leverede Danmarks landsholdsanfører, Pierre Emile Højbjerg en noget markant melding.

Den 31-årige midtbanespiller fortalte til pressen efter kampen, at de er to lidt for ens typer på midtbanen, så han synes, landstræneren skal træffe et valg. Der er tale om ham selv og Morten Hjulmand.

Det skriver TV 2 Sport.

- Elefanten i rummet er lidt, at du har to af samme type på midtbanen.

- Måske er det træneren, der skal vælge én og lade den anden sidde ude, og så må vi i sidste ende tænke på holdets bedste og ikke vores eget bedste. Det er jeg ikke for fin til.

Artiklen fortsætter efter billedet

Pierre Emile Højbjerg under Herrelandsholdets landskamp mod Schweiz.
Foto: Sofus Lykke Christensen

Anføreren fortæller også, at han er helt med på, at det kan betyde, at det er Morten Hjulmand, der bliver valgt til.

- Ja, men det er op til træneren at finde den konstellation, han føler er den rigtige.

Pierre Emile Højbjerg fortæller imidlertid også, at det ikke er noget, han endnu har snakket med Brian Riemer om.

- Nej, det er ikke mig, der bestemmer, hvem der spiller. Men man kan godt se, at det ikke fungerer, og at det er lidt akavet.

Det er ellers ikke nyt, at de to spillere deler midtbanen for det danske landshold.

Morten Hjulmand og Pierre Emile Højbjerg spillede første gang sammen for landsholdet tilbage i november 2023. Siden da har de været på banen sammen for landsholdet i 24 kampe.

Læs Campos Konklusion af opgøret mod Norge:

Lyt nu til David Nielsen – så havde Oslo (måske) været dansk

Mest læste

Notifications

Notifikationer