Et år efter svensk fyring: Tomasson til Skotland?
Den danske landsholdslegende har stået uden job i mere end et år, men nu kan han måske være på vej tilbage til trænergerningen.

Der har været stille omkring Jon Dahl Tomasson, siden den danske landsholdslegende for godt et år siden blev fyret som svensk landstræner.
Den 50-årige dansker har ikke været i job siden da, men der har af og til svirret rygter omkring Tomassons næste trænermulighed.
Nu bliver der endnu engang pustet lidt til et par mulige gløder.
Jon Dahl Tomasson skulle angiveligt være i dialog med den skotske klub Hibernian FC, der i den forgangne uge sagde farvel til træner David Gray.
Det er den tidligere skotske fodboldspiller Andy Halliday, der i podcasten 'Open Goal' smider Jon Dahl Tomasson ind i puljen af bejlere.
- Der var en, der fortalte mig søndag om Hibernians interesse i Jon Dahl Tomasson. De vil gerne have ham, og der har været dialog, er hvad jeg hører
- Om det fører til, at han får jobbet, ved jeg ikke. Han er et større navn. Jeg har tidligere talt med en svensk analyse-type, der var helt oppe og ringe over Jon Dahl Tomasson og måden, han vil spille fodbold på, siger Andy Halliday i podcasten.

Forud for jobbet på det svenske landshold var Jon Dahl Tomasson ansat som cheftræner i Blackburn Rovers.
Det er dog ikke sådan, at den danske træner ikke har haft muligheder.
Læs mere her:

Jon Dahl Tomasson












