– Danmark har en Temu-udgave af Haaland Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Danmark har en Temu-udgave af Haaland

Rasmus Højlund har forud for torsdagens landskamp fået et særligt øgenavn af norsk ekspert.

Rasmus Højlund til landsholdstræning.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brian Riemer har travlt.

Efter fiaskoen i VM-kvalifikationen har Danmark brug for succesoplevelser, og en god start vil være en sejr torsdag aften, hvor Riemers tropper gæster Norge på Ullevaal.

Forud for kampen har TV 2 Norges fodboldekspert Jesper Mathisen i podcasten 'Snakk Sport' set nærmere på Danmarks situation og trup, og han kalder blandt andet Rasmus Højlund en Temu-udgave af Erling Haaland.

Mathisen anerkender på samme tid, at Højlund kan gøre ondt på Ståle Stolbakkens mandskab, mens han også fremhæver flere midtbaneprofiler.

- De har Rasmus Højlund på toppen, som de troede skulle blive en slags Temu-version af Haaland. Han har jo kvaliteterne til at straffe et norsk forsvar.

- På midtbanen har de Morten Hjulmand, som vi kender fra Sporting Lissabon og Champions League, hvor Bodø/Glimt røg ud i sidste sæson. Pierre-Emile Højbjerg har masser af rutine, og så har de Mikkel Damsgaard, fortæller Mathisen i podcasten.

Rasmus Højlund til landsholdstræning.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk pessimisme

Modsat Danmark går Norge ind til kampen med vind i sejlene, og den danske nedtur er også nået til de norske fjelde.

- Danskerne er så pessimistiske. Det virker som om, at de kommer til Ullevaal med håbet om at tabe med så lidt som muligt.

- Det, som er den store skuffelse i Danmark, er at, de ikke kvalificerede sig til VM, og at der ikke skete noget med træneren. Mange havde ønsket sig noget nyt, siger han.

Opgøret har kickoff klokken 18:30 i Oslo.

Danmark er ramt af flere afbud, men det skal ikke være en undskyldning, fortæller Campos chefredaktør, Troels Bager Thøgersen:

Presset Riemer kan ikke gemme sig bag skader

Mest læste

Notifications

Notifikationer