Presset Riemer kan ikke gemme sig bag skader Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Presset Riemer kan ikke gemme sig bag skader

Ifølge Campos chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, er Brian Riemer “vanvittigt uheldig”.

Brian Riemer taler med Daniel Agger.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Mandag mødte spillerne ind i den danske landsholdslejr, men allerede tirsdag har landstræner Brian Riemer været tvunget til at lave to ændringer.

Alexander Bah og Kasper Dolberg er begge blevet skadet og erstattes af Anton Gaaei og Mohamed Daramy - og inden da måtte Andreas Christensen melde afbud.

Danmark har dermed fået alt andet end den ønskede optakt til de fire kommende Nations League-kampe, og ifølge Campos chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, er ét ord særligt dækkende for landstrænerens situation.

- Brian Riemer er vanvittigt uheldig. Der er maksimalt pres på at levere en god landsholdssamling med troværdige resultater, ikke så meget fordi danskerne går op i Nations League, men fordi nationen skal tro på, Danmark kommer til EM 2028, siger Troels Bager og uddyber:

- Så bliver først Andreas Christensen skadet, og så minsandten om ikke Kasper Dolberg og Alexander Bah bliver skadet i dag. Nej, det er uheldigt. Dolbergs skade vækker opsigt og er piv-uheldig, men i de her to uger tror jeg, Bah er det største tab. Han havde spillet, mens Dolberg var indskifter, hvis Danmark skulle jagte et resultat, siger han.

Skaderne ændrer dog ikke på, at Riemer fortsat bliver målt på resultaterne, når Danmark går ind til de kommende kampe, understreger Troels Bager.

Artiklen fortsætter under billedet

Brian Riemer taler med Daniel Agger.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Det er sort uheld og ubegribeligt uheldigt for Riemer, det her. Han må håbe, kvoten af uheld er brugt op nu, for trods de her skader bliver der ikke taget hensyn i vurderingen, hvis landsholdet igen får skuffende resultater.

- Det er et pres, der vil noget, når holdet skal gå ind til 2027 med en tro på, at man kan spille sig til EM 2028, og en fodbold-befolkning, der også kan se vejen til slutrunden i Storbritannien og bakker holdet op, siger han.

Danmarks første kamp i landsholdsvinduet er torsdag mod Norge.

Sort uheld: Dolberg skadet til træning

Mest læste

Notifications

Notifikationer