Tidligere FCK-profil dummede sig: Fik rødt for brok
Den tidligere FCK-angriber Orri Óskarsson fik en hård medfart søndag aften, da han brokkede sig til en udvisning.

Der er ophold i europæisk klubfodbold, hvor tre ugers landsholdspause er i vente.
Men i Orri Óskarsson's tilfælde bliver den en anelse længere.
Den tidligere FC København-profil valgte nemlig søndag aften at brokke sig til to gule kort i træk i sidste minut af Real Sociedad's LaLiga-sejr ude mod Valencia. Real Sociedad's cheftræner, Pellegrino Matarazzo, var bestemt ikke imponeret over Óskarsson's ageren.
Ifølge det spanske medie Mundo Deportivo fik den unge islænding en opsang af Matarazzo på pressemødet efter kampen.
- Han holdt ikke op med at protestere og gik måske for langt med armene. Det er derfor, han fik det gule og det røde kort.
- Jeg talte med ham, og han mener ikke, at det var nok til det andet gule kort. Han skal være klogere i den slags situationer. Vi taler sammen igen i morgen, siger Pellegrino Matarazzo ifølge Mundo Deportivo.

Ifølge mediet EL Dario Vasco vil det røde kort kun blive takseret til en enkelt kamps karantæne, som den 22-årige angriber må afsone efter landsholdspausen.
Orri Óskarsson tager nu afsted med det islandske landshold, til deres Nations League-kampe mod Estland, Luxembourg og Bulgarien.

FC København
Real Sociedad












