Zimling håber, at han kan bevare kontakten med Jakob Poulsen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Zimling håber, at han kan bevare kontakten med Jakob Poulsen

Niki Zimling endte med at gøre livet surt for Jakob Poulsen, men han håber på at kunne bevare kontakten til AGF-cheftræneren.

Niki Zimling under AC Horsens' kamp mod AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har kun sig selv at takke for, at det ikke blev til tre point søndag i Horsens.

To minutter tilbage af den ordinære spilletid og foran med 0-2 blev smidt på gulvet.

I stedet diskede AC Horsens op med et sent comeback og kunne efter slutfløjt tillade sig at juble over 2-2 og et enkelt point.

På sidelinjen stod Niki Zimling, der i det modsatte tekniske felt må have observeret en dybt frustreret AGF-cheftræner.

Det var første gang, at de to tidligere landsholdsspillere stod over for hinanden som cheftrænere i en gældende kamp, men deres relation går mange år tilbage.

Blandt andet har de begge været omkring det danske A-landshold i deres aktive spillerkarriere, og de to midtbanespillere har sågar fem kampe sammen i de rød/hvide farver.

Dertil var Niki Zimling U19-cheftræner i AGF, inden han i foråret takkede ja til jobbet i AC Horsens.

Men faktisk var deres relation ikke noget, der fyldte under søndagens kamp.

- Jeg havde egentlig ikke tænkt over det, før du lige spurgte ind til det nu.

I fik da lige hilst på hinanden?

- Ja da, og det håber jeg også, at vi kan blive ved med, uanset hvordan det går. Vi har haft mange gode år sammen, også på landsholdet, så jeg håber da, at vi kan blive ved med at bevare den kontakt, siger Niki Zimling til Campo og øvrige fremmødte medier i Horsens.

Niki Zimling under AC Horsens' kamp mod AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Får lagt det rigtige tryk

Foruden at få hilst på en gammel ven, så havde Niki Zimling også fornøjelsen af at se sit mandskab diske op med sæsonens vel hidtil bedste comeback i Superligaen.

Det skyldes ifølge AC Horsens-cheftræneren, at man både taktisk og mentalt angreb de døende minutter korrekt.

- Jeg synes, at vi får lagt et tryk og bragt de bolde i feltet som gør, at man kan få muligheder og score. Det roste jeg også mit hold for.

- De blev ved med at tro på det, og de blev ved med at være positive i deres tilgang. Så det er jeg enormt glad for, siger han.

Søndagens pointdeler betyder, at AC Horsens går til landskampspause på Superligaens sjetteplads.

Mens oprykker-klubben formentlig er ganske godt tilfreds med de ni indledende runder i landets bedste række, står det anderledes skidt til i AGF, der går på pause to point under nedrykningsstregen.

Efter AGF-kollaps: Poulsen giver fansene ret

Mest læste

Notifications

Notifikationer