Thomas Nørgaard er meget uenig i Slisz-kritik
Brøndbys cheftræner Thomas Nørgaard melder sig uenig i eksperts kritik af Bartosz Slisz.

Brøndby IF måtte mandag aften se sig slået af FC Midtjylland i Herning.
I slutningen af opgøret brokkede Brøndby-profilen Bartosz Slisz sig til to gule kort, som koster ham en karantænedag i søndagens derby mod FC København.
Det har medført stor kritik fra Viaplay-eksperten Peter Sørensen, der mener, at Brøndbys viceanfører optrådte som et dårligt eksempel. Thomas Nørgaard erklærer sig i et interview med Viaplay uenig i kritikken.
- At han ikke – i løbet af de otte kampe, han har spillet, mens jeg har ledt det her – har været en forgangsfigur på banen med sin fight, sit spil, det, han gør i dagligdagen, måden, han træner på, og måden, han er på, det er jeg lodret uenig i, siger cheftræneren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Thomas Nørgaard medgiver dog, at han gerne ville have været foruden, at den polske midtbanespiller gjorde, hvad han gjorde mod FC Midtjylland.
Han fortæller imidlertid også, at han ikke mener, at Slisz gjorde sig fortjent til at blive udvist.
Brøndby IF har forsøgt at appellere det røde kort, men dog uden held.
Peter Sørensen kritiserer også Brøndby-anfører Luis Binks, der sad over med karantæne i kampen mod Midtjylland grundet for mange gule kort.
Den kritik ville Thomas Nørgaard ikke gå ind i. Han synes, der er blevet talt nok om Luis Binks, og mener, at klubben har stået nok på mål for det.
Brøndby-angriberen Patrick Mortensen ser frem til at være en del af sit første københavner-derby på søndag:

Brøndby IF
FC Midtjylland












