Pokaldræberen slår til: Superliga-klub sendt ud Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Pokaldræberen slår til: Superliga-klub sendt ud

Viborg FF er færdig i denne sæsons udgave af Pokalturneringen.

Nickolai Lund ærgrer sig.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg FF lider et tidligt exit fra Pokalen.

Det står klart, efter det onsdag blev til et 2-1-nederlag for sidste sæsons semifinalist i turneringen.

Bødlen - eller rettere 'pokaldræberen' - blev Brabrand IF fra 2. division.

Det er langt fra første gang, at Aarhus-klubben sender et Superliga-mandskab ud af turneringen. Det skete også i 2024, hvor både Randers FC og FC Nordsjælland måtte se sig slået af Brabrand.

Nickolai Lund ærgrer sig.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I onsdagens opgør fik Brabrand en vaskeægte drømmestart, da man allerede efter 10 minutter fik bragt sig foran.

Kort før pausen fik troen på projektet så yderligere liv, da et afrettet frispark fra distancen fandt vej til netmaskerne bag Lucas Lund i Viborg-målet.

2-0-føringen blev dog sat under pres kort efter pausen, da Dorian Hanza omsatte et straffespark til mål.

Til trods for et tungt Viborg-pres nær kampens afslutning, formåede Brabrand at stå imod Superliga-klubbens trusler.

Dermed er Viborg FF færdig efter tredje runde af Pokalturneringen, mens de resterende Superliga-klubber i turneringen skal tage sig i agt, hvis der står Brabrand på sedlen ved næste lodtrækning.

Andetsteds lykkedes det for både AC Horsens og FC Nordsjælland at spille sig videre med henholdsvis en 2-3-sejr over Næsby og en 0-3-sejr over Vatanspor.

Campo talte med Viborg-cheftræner Nickolai Lund tirsdag. Læs, hvad han gjorde sig af tanker inden mødet med Brabrand her:

‘Pokaldræber’ venter: Hvorfor skulle det være anderledes?

Mest læste

Notifications

Notifikationer