Gul røg før BIF-FCK: – Det er unødvendigt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Gul røg før BIF-FCK: – Det er unødvendigt

Der er ikke udelt begejstring for, at pokalkampen mellem FCK og Skovshoved blev afbrudt af gule røgbomber i anden halvleg.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke én, man har set så mange gange i dansk fodbold.

Men da Skovshoved tirsdag aften tog mod FC København i pokalturneringen, blev opgøret afbrudt umiddelbart efter, at FCK var røget på 3-0.

Det er oplagt, at den gule farve var en hilsen forud for det derby, der venter på søndag i Brøndby.

Og det var ikke smart at afbryde en fodboldaften med mange tilskuere i Skovshoved på den måde, mener FCK-cheftræner Bo Svensson.

– Det kan eskalere, tingene kan sprænge lidt i luften og tage en unødvendig drejning på en festaften for Skovshoved. Det er unødvendigt, at det får så meget opmærksomhed, siger Bo Svensson til Viaplay.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK's midtbanespiller William Clem så som mange andre koblingen til den kamp, der venter på søndag.

- Sådan er det. Jeg tænker kun, at det vel bare er sådan, at derby-uger er. Der bliver stukket lidt til hinanden, og så kunne jeg forestille mig, at der også bliver stukket tilbage på nogle andre tidspunkter, siger William Clem ifølge Bold efter tirsdagens kamp.

FC København er videre til fjerde runde i pokalturneringen, hvor Brøndby IF spiller torsdag aften mod Vejle.

Mest læste

Notifications

Notifikationer