– Han passer bedre til Barca end Rashford
Anthony Gordon er et bedre match med FC Barcelona, forklarer sportsdirektør Deco.

I sidste sæson tørnede Marcus Rashford ud for FC Barcelona.
Det gik ganske godt for den engelske kantspiller, der nåede at noteret sig for 14 scoringer på tværs af alle turneringer.
Alligevel valgte den catalanske storklub ikke at hente ham til klubben på en permanent aftale, selvom man havde en købsoption i lejeaftalen med Manchester United.
Den lød på 35 millioner euro.
I stedet kunne man tidligere på sommeren læse, at Barca hentede en anden englænder, nemlig Anthony Gordon.
Og den beslutning virker til at ligge ganske godt i maven.
- Vi er ekstremt taknemmelige for Rashford. Han bidrog en masse i sidste sæson, men vores spillestil passer meget bedre til Anthonys. Hans stil er det, som vores træner leder efter.
- Så vi indså, at det var en type som ham, vi manglede. Vi skulle bruge mere intensitet. Vi analyserede en masse kantspillere. Det at hente fra Premier League er næsten umuligt, men [Hansi] Flick var tydelig med hvad han ville, og så arbejdede vi på en aftale der fra, siger FC Barcelonas sportsdirektør, Deco.

Anthony Gordon står indtil videre noteret for fire oplæg i fem kampe i FC Barcelona.
FC Barcelona
Marcus Rashford













