Stjerne skiftede ikke: Intet bedre end Brøndby
Patrick Pentz fortæller, hvorfor han fortsat er at finde hos Brøndby IF

Patrick Pentz er fortsat at finde i Brøndby IF.
Stjernekeeperen var genstand for stor spekulation i transfervinduet, hvor mange nok troede, at han kunne være fortid i klubben, når vinduet smækkede i.
Sådan gik det altså ikke, for det dukkede ikke noget op, der kunne hamle op med at blive i Brøndby.
Det fortæller Patrick Pentz i et interview med 3point.
- Det var ikke noget stort emne (at skifte, red.). Det var kun aktuelt, hvis der dukkede noget op, som var bedre end Brøndby. Og man glemmer nogle gange, hvad man rent faktisk har her. For hvis man skærer det ind til benet og kigger på kampene, er det sjældent, man oplever en kulisse som denne på en kampdag.
- Jeg tror altid, der er noget at overveje i et transfervindue. Men i sidste ende... Når man underskriver en kontrakt for fire år, forventer man også at være der i fire år. Ellers havde man jo bare skrevet under på to år. Men jeg skrev under på fire år, så ja, jeg forventer selv at være her i fire år, fortæller Patrick Pentz til 3point.
Den 29-årige østriger har spillet 113 kampe for Brøndby. På landsholdet har han opnået 18 optrædener.

FC København har udtaget deres trup til kampen mod AC Horsens, hvor to stjernespillere ikke er med.

Brøndby IF












