Nørgaard holder døren på klem for tilbagevendt BIF-angriber
Brøndby-træneren afviser ikke, at Dennis kan komme i spil for de blågule i løbet af efteråret.

Emmanuel Dennis har ikke været i kamp siden den 10. maj.
Men torsdag eftermiddag var han tilbage på træningsbanen i Brøndby efter en længerevarende skade, som angriberen over sommeren har været udenlands for at genoptræne fra.
Det var ikke en del af den oprindelige plan, at Dennis skulle retur til Vestegnen denne sommer, men som tingene udarterede sig i transfervinduet, fik Brøndby aldrig sendt angriberen videre.
Og det kan potentielt betyde et comeback for Dennis i den gule trøje.
- Vi var ærlige om, at der var en idé om, at han skulle ud og finde et setup et andet sted, som kunne give ham de minutter, som han søger og har brug for.
- Nu står vi med Dennis tilbage i klubben - klar efter behandling udenlands. Nu skal han føres tilbage, og på et tidspunkt er det mig, der skal vurdere, hvorvidt han er i spil til at spille, fortæller Thomas Nørgaard i et interview med Viaplay.

Emmanuel Dennis' seneste optræden for Brøndby var ikke en mindeværdig én af slagsen. I den forbindelse måtte han nemlig se rivalerne fra AGF blive danske mestre efter en 2-0 til De Hviie på Brøndby Stadion.
Den 28-årige angriber er totalt noteret for 11 kampe og ét enkelt mål for Brøndby IF.
Andetsteds i Brøndby er en af klubbens profiler ved at være træt af snakken om hans forsvarskollega. Læs mere her:

AGF
Brøndby IF












