Klubejer afslører: Vi havde Niels Frederiksen til samtale Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Klubejer afslører: Vi havde Niels Frederiksen til samtale

Niels Frederiksen kunne være endt et helt andet sted i Polen.

Niels Frederiksen laver en grimasse.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Niels Frederiksen overtog roret i Lech Poznan i 2024, og hvis man ser bort fra AGF's mirakel i Poznan, har danskeren haft en yderst succesfuld tid i Polen.

Den tidligere Brøndby-træner har ført Poznan til back-to-back polske mesterskaber, men skæbnen kunne have set helt anderledes ud for danskeren.

For inden Frederiksen satte kursen mod Poznań, var han i spil til trænerjobbet i en anden polsk klub.

Det fortæller ejeren af Raków Częstochowa, Michał Świerczewski.

På et pressemøde torsdag, hvor Raków Częstochowa præsenterede sin nye cheftræner, afslørede Świerczewski, at Frederiksen for år tilbage var i betragtning til trænersædet i klubbben.

- På et tidspunkt var [Niels] Frederiksen også til samtale hos os. Han er et fantastisk menneske. Jeg var imponeret over, at han havde arbejdet i bankverdenen, men valgte at forlade det job til fordel for fodbolden.

- Til sidst faldt valget på et tidspunkt på et comeback til Marek Papszun, som gav os en garanti for at fortsætte det, der var blevet bygget op, og komme tilbage på sejrssporet, siger Świerczewski ifølge polske Meczyki.

Niels Frederiksen laver en grimasse.
Foto: Lukasz Cynalewski/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter stoppet i Brøndby var Niels Frederiksen arbejdsløs i halvandet år, inden Lech Poznan satte kløerne i danskeren.

Miraklet i Poznan har ikke slået Frederiksen og kompagni ud af kurs:

Efter AGF-fadæse: Niels Frederiksen og Poznań rejser sig

Mest læste

Notifications

Notifikationer