Fortryder FCK-boss ‘Zanka’-exit? – Behøver vi ikke grave op
Bo Svensson fortryder ikke, at man ikke fortsatte samarbejdet med Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, fortæller han til Viaplay.

Bo Svensson har fået noget at forholde sig til.
FC København bekræftede onsdag, at et Gabriel Pereira-skifte er under opsejling, og det efterlader Svensson med Felix Beijmo, Akos Markgraf, Asger Sørensen og Junnosuke Suzuki som de eneste muligheder i midterforsvaret.
Det kan derfor blive nødvendigt for FCK at hente en transferfri spiller ind, og det rejser spørgsmålet, om Bo Svensson i dag ser anderledes på beslutningen om at skille sig af med Mathias 'Zanka' Jørgensen.
Det er dog ikke en beslutning, han går og banker sig selv i hovedet over, fortæller han til Viaplay.
- Det er jo en masse "hvis, hvis, hvis". Det var en helt bevidst beslutning (ikke at forlænge med 'Zanka', red.). Zanka er beslutning, der ligger langt tid tilbage. Jeg forklarede også dengang, hvorfor den beslutning blev taget. Det er noget, der ligger tre måneder tilbage, så det tænker jeg ikke, vi behøver grave op igen, siger Svensson til Viaplay.

FCK skrev under med 'Zanka' igen tilbage i februar. I alt nåede han 14 kampe for hjerteklubben i løbet af foråret.
I alt står han noteret for 317 kampe med løven på brystet.

FC København
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen












