Angriber er rasende: Afviste dansk bud
Dagur Orri Garðarsson ville meget gerne til Danmark, men Valur accepterede ikke FC Fredericias bud.

Dagur Orri Garðarsson kunne være kommet til Danmark i det netop overståede transfervindue.
Den islandske angriber spiller for Valur i hjemlandet, der ifølge det islandske fodboldmedie Fotbolti afviste et bud fra FC Fredericia.
Buddet lød på 30 millioner islandske kroner, svarende til omkring 1,5 millioner danske kroner.
Den pengesum fristede altså ikke Valur, hvilket nu har ført til, at den 21-årige angriber er rasende på klubben.
- Dagur er meget utilfreds, han fik ikke lov til at tage til Danmark. Et tilbud på ham blev afvist, og han blev informeret om det, fortæller journalisten Hjörvar Hafliðason til podcasten Dr. Football.
Den unge angriber har kun været i Valur siden februar, hvor han kom til fra Stjarnan, der også spiller i hjemlandet.
I den bedste række i Island er det blevet til tre scoringer i ni kampe for Dagur Orri Garðarsson, der altså må vente på et skifte.

Tidligere AGF'er er flyvende.

FC Fredericia
AGF












