Sønderjyske-chef: Godt transfervinduet er lukket
Sønderjyske har henover sommeren både udskiftet træneren og en hel del spillere.

Sønderjyske har haft rigtig stor udskiftning i truppen henover sommeren.
Det er blevet farvel til cheftræneren, der er blevet erstattet af Fatah Abdirahman, og flere af klubbens profiler.
Den store udskiftning gør, at det kommer til at tage noget tid, før at holdet kan præstere til det ypperste, fortæller sportschef i klubben Casper Daather i et interview med Campo.
- Vi har skiftet meget, så på den måde, så skal der frigives nogle energier, og det kræver, at folk finder hinanden både på og udenfor banen, og det tager en lille smule tid.
- Derfor er det godt, at transfervinduet er lukket nu, så vi kan få noget arbejdsro til at udvikle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sønderjyske har kun hentet ét point i sæsonens første seks Superliga-kampe, men selvom klubben ikke har fået den ønskede start på den nye sæson, er der ingen panik hos sportschefen.
- Jeg synes, vi står et godt sted. Men et er at have brikkerne og magneterne på en tavle eller et stykke papir, noget andet er at have dem på en træningsbane og på en kamparena.
- Der er jeg nødt til at sige, at det tager tid at finde nogle relationer, at finde et udtryk og at finde den energi, der skal til, når man sammensætter en ny trup.
Sønderjyske solgte tidligere på sommeren det store talent Olti Hyseni til Brøndby. Nu fortæller han, at han afviste flere store bejlere:

Sønderjyske












