Sønderjyske-boss om krise: Et langsigtet projekt
Der var ikke meget at glæde sig over i Sønderjyske-lejren søndag eftermiddag, men cheftræneren kalder på tålmodighed.

Det var endnu en mørk eftermiddag for Fatah Abdirahman og Sønderjyske-mandskabet, der led et tungt 2-5-nederlag til AC Horsens på hjemmebane.
Det betyder, at sønderjyderne kun har høstet sølle et point i syv kampe, og derfor er det da heller ikke helt urimeligt, at de kritiske spørgsmål begynder at rejse sig.
Cheftræneren mener dog, at man skal have tålmodighed, og at det nye projekt med ham i spidsen er sat i søen med de lange briller på.
- Jeg har sagt ja til et langsigtet projekt, hvor man tænker på den lange bane, og det er det jeg forholder mig til, siger cheftræneren til Viaplay efter kampen.

Sønderjyske-bossen erkender, at situationen er noget værre, end hvad han og baglandet havde håbet på, men peger på de store forandringer i truppen som hovedårsagen.
- Det er klart, der er ikke nogen af os, der havde håbet på, at vi ville stå i denne her situation, men det er vi. Når der er blevet skiftet så meget, så kommer det til at tage længere tid, end hvad vi havde håbet og troet, tilføjer Fatah.
Hvorvidt sædet brænder under den nye cheftræner i Sønderjyske vil han ikke betone nærmer, men fastholder, at der er enighed i baglandet om den langsigtede løsning.
- Det tænker jeg. Den dag det ikke er, så står jeg her nok ikke længere (til spørgsmålet om, ledelsen støtter Fatah Abirahman som den langsigtede løsning, red.), afslutter Sønderjyske-cheftræneren.
Der var flere debutanter for Sønderjyske, som fik lidt af en skrækdebut. Det kan du læser mere om her:

AC Horsens
Sønderjyske












