Viborg-skifte kom bag på ny spiller: Jeg blev rasende Viborgs nye midtbanespiller Ruben Alte. Foto: Viborg FF

Viborg-skifte kom bag på ny spiller: Jeg blev rasende

Ruben Alte sparker bagud, efter han forleden blev udlejet til Viborg FF.

Viborg FF henter norske Ruben Alte i Viking FK
Viborgs nye midtbanespiller Ruben Alte. Foto: Viborg FF

Ruben Alte er sur.

Den norske midtbanespiller blev tirsdag præsenteret i Viborg FF, og forløbet er han mildest talt utilfreds med.

Ikke fordi han har noget imod Viborg FF eller sin nye tilværelse i Domkirkebyen. Vreden er i stedet rettet mod Viking FK, der ejer ham.

Tilbage i juli afbrød Viking nemlig nordmandens lejeophold hos Sandefjord og hentede ham retur.

Viborg sagde nej til millioner: Har nok en umiddelbart skuffet spiller

Det tolkede Alte som, at han var tiltænkt en rolle hos Viking, men sådan skulle det ikke gå. Klubben besluttede i stedet at sende ham på endnu et lejeophold, og det er Alte langt fra tilfreds med.

- Jeg føler mig dårligt behandlet. Men sådan er fodbold. Jeg er nødt til at tænke på mig selv og på, hvad der er bedst for mig. Det er præcis det, Viking også gør. Fodbold er kynisk, siger Alte til Stavanger Aftenblad ifølge TV 2 Norge og uddyber:

- Det (lejeopholdet i Viborg, red.) skete pludseligt. Jeg havde forberedt mig på at være i Viking nu. Det var derfor, jeg kom tilbage fra Sandefjord, siger han til mediet.

Artiklen fortsætter under billedet

Viborg FF henter norske Ruben Alte i Viking FK
Viborgs nye midtbanespiller Ruben Alte. Foto: Viborg FF

Alte var indstillet på at skulle spille for Viking i Stavanger det næste stykke tid, og derfor havde han også indrettet sit privatliv derefter.

- Jeg blev rasende. Jeg havde fundet en ny lejlighed, efter jeg kom tilbage fra Sandefjord, som jeg nu bare må forlade, samtidig med at jeg stadig betaler for den. Jeg taber mange penge på det.

- Man kan jo ikke bare opsige en lejlighed fra den ene dag til den anden. Den slags er også en del af billedet. Derfor blev jeg rasende. Jeg synes, det er respektløst af Viking, siger han til mediet og uddyber:

- Det er brutalt at skulle af sted på endnu et udlån, når jeg havde fundet mig til rette i Viking igen.

I forhandlingerne med Viking sikrede Viborg sig en købsoption på Alte.

Nordmanden er en del af Viborg-truppen, der fredag aften får besøg af Lyngby Boldklub.

Tidligere Viborg-profil på blokken i storklub

Mest læste

Notifications

Notifikationer