Medie: Sønderjyske afviste kæmpe millionbud på Cherif
Sønderjyske fik et attraktiv tilbud på en af klubbens mest lovende spillere, forlyder det.

Mohamed Cherif Haidara har udviklet sig til en markant profil i Sønderjyske.
Midtbanespilleren fra Guinea var i løbet af transfervinduets sidste dage rygtet til FC København, og det forlyder da også, at der har været interesse omkring Sønderjyske-profilen.
Det skriver Der Nordschleswiger.
Ifølge mediet har Sønderjyske takket nej til et tilbud på næsten 19 millioner kroner på Cherif Haidara.
Mediet melder ikke, hvilket klub der står bag buddet.

Mohamed Cherif Haidara kom til Sønderjyske fra Ishøj IF i sommeren 2024.
Han har i denne sæson scoret to gange i seks Superliga-kampe.
Læs mere om transfervinduet her:

FC København
Sønderjyske












