FCM-stjerne hylder AGF-komet: Han har landsholdspotentiale Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCM-stjerne hylder AGF-komet: Han har landsholdspotentiale

Rasmus Nissen Kristensen er meget imponeret over en af AGF’s unge stjerneskud.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland snuppede en kontrolleret og forholdsvist sikker sejr ude mod AGF onsdag aften.

Her løb de danske vicemestre med en sejr på 2-0, og det var til stor glæde for anfører Rasmus Nissen Kristensen, der dog selv havde lidt at se til.

Han stod nemlig overfor AGF's fremadstormende komet Frederik Emmery, og det var ikke altid en nem mand at styre.

Rasmus Nissen Kristensen er da også meget imponeret over Emmerys potentiale og spår ham en stor fremtid.

- Sindssyg god spiller. Han er rigtig dygtig. Han er god til at time sine træk og ikke gå ned i fart. Det er svært at dæmme op for ham. Det er en spiller med et højt loft, tror jeg, siger Rasmus Nissen Kristensen til Viaplay.

Adspurgt til om Frederik Emmery ligefrem kunne have en fremtid på det danske landshold, er 'NK' heller ikke vævende.

- Det vil jeg sige. Han er jo stadig ung og på en position, hvor han stadig bliver lidt udfordret. Han er jo mere offensiv. Han har helt sikkert kvaliteterne til at gøre sig på den næste hylde, siger Rasmus Nissen Kristensen om Frederik Emmery.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Fremhæver CV efter AGF-aftale: Han overholder aftaler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

19-årige Frederik Emmery har indtil videre spillet 2 kampe på det danske U19-landshold.

En af AGF's store profiler valgte at blive, og den beslutning delte vandene i hjemlandet.

Læs mere her:

AGF-stjernes beslutning delte vandene: En smule skuffende

Mest læste

Notifications

Notifikationer