OB styrker forsvaret med tysk stopper
Fynboerne forstærker forsvaret med tysk stopper.

OB opruster i forsvaret på transfervinduets sidste dag.
Fynboerne har præsenteret den tyske midterforsvarer Julian Pauli, der kommer til på en lejeaftale fra FC Köln i Bundesligaen.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
OB oplyser yderligere, at der er en købsoption med i aftalen.
Den 21-årige forsvarsspiller er et godt supplement til forsvaret, mener sportsdirektør Troels Bech.
- Julian passer godt til vores spillestil med vilje og evne til at forsvare fremad og med en god duelstyrke. Han er desuden en åben og lærevillig person, som vi tror vil kunne udvikle sig yderligere med os, siger Troels Bech til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Julian Pauli var i den forgangne sæson lånt ud til Dynamo Dresden i 2. Bundesligaen.
OB forsøgte angiveligt også med at hente en anden spiller, men den mulighed løb efter sigende ud i sandet.

OB
Troels Bech












