Medie: Chido Obi nærmer sig ny klub
Det danske stortalent kan blive sendt på leje i jagten på spilletid.

Chido Obi var i en periode oppe at snuse til Manchester Uniteds førstehold.
Her er det indtil videre blevet til otte kampe på øverste hylde, men den seneste ligger efterhånden over et år tilbage i tiden.
Det hører også sjældenhederne til, at han får plads på bænken.
Derfor er der ifølge The Athletic nu lagt op til, at han skal sendes på græs andetsteds.

Ifølge mediet er der dialog mellem Manchester United og hollandske Willem II om en lejeaftale.
Formålet er naturligvis, at han skal have kampminutter og erfaring i den bedste hollandske række.
Mediet melder intet om, hvor tæt parterne er på at nå til enighed.
Chido Obi har tidligere i transfervinduet haft interesse fra Feyenoord.
Den 18-årige angriber tilbragte sidste sæson på Manchester Uniteds ungdomshold, hvor han noterede sig for 20 scoringer i kampene for både U18 og U21.
Chido Obi
Manchester United












