Officielt: Carrizo skifter til FCK
FCK har indgået en aftale med Ajax om en lejeaftale af Maher Carrizo.

Man kan i FCK-lejren glæde sig over, at den argentinske offensive profil Maher Carizzo officielt skifter fra Ajax til den danske hovedstadsklub.
Den 20-årige argentiner skifter til FCK på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Den nye offensive profil glæder sig til at komme ud og vise fansene, at han har en masse kvaliteter, han kan bidrage med i FCK.
- Jeg er virkelig glad for, at denne mulighed er opstået, og jeg er meget ivrig efter at komme ud og give alt, hvad jeg har for København. Jeg kommer med masser af energi, fart og lyst til at udfordre. Jeg elsker at skabe chancer og score mål, og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet til succes, siger Maher Carrizo til klubbens egne kanaler.
Carrizo er bevidst om, at han ankommer til en traditionsrigklub, der har markeret sig selv med stærke præstationer både i Superligaen og på den internationale scene.

- F.C. København er en stor klub med stolte traditioner og stærke ambitioner. Det er en klub, som hvert år er en del af de europæiske turneringer, og jeg glæder mig virkelig meget til at opleve stemningen i Parken, tilføjer den nye FCK-spiller.
I vintertransfervinduet var den argentinske profil et af FC Midtjyllands helt store transfermål, og ulvene bød 63 millioner kroner for Carrizo, da han repræsenterede sin daværende klub Velez Sarsfield.
Det blev i stedet den hollandske storklub, der snuppede argentineren i ellevte time.
Det er desværre ikke blevet til den store succes i Ajax, hvor det kun er blevet til 32 minutter for kantspilleren i Æresdivisionen.
Nu kan FCK's nye nummer syv se frem til at få flere minutter i benene i Parken, hvor den venstrebenede offensive profil skal spille resten af sæsonen.
- Jeg har hørt så meget godt om klubben og fansene, så jeg kan næsten ikke vente med at stå på banen sammen med mine nye holdkammerater, afslutter Carrizo.
Rivalerne fra Brøndby er også yderst tæt på at forstærke truppen. Det kan du læse mere om her:

Ajax












