Guendouzi startede masseslagsmål: Ved jeg holder med Marseille Foto: Olivier Chassignole/AFP/Ritzau Scanpix

Guendouzi startede masseslagsmål: Ved jeg holder med Marseille

Den franske Fenerbahce-profil tændte op under Lyons fans.

Foto: Olivier Chassignole/AFP/Ritzau Scanpix

Han har aldrig gemt sig for direkte konfrontationer.

Det var heller ikke tilfældet for Mattéo Guendouzi onsdag aften, hvor Fenerbahce-franskmanden satte gang i et decideret masseslagsmål i sit hjemland.

Efter 1-2-sejren over Lyon, der betød kvalifikation til Champions League-for den tyrkiske klub på bekostning af Lyon, var det Guendouzis provokationer, der tændte op under både Lyons fans og spiller- og trænerstaben.

Efterfølgende lagde den 27-årige midtbanespiller ikke skjul på, at hans provokationer bundede i, at han holder med Lyons rivaler, Olympique Marseille, for hvem han selv har spillet over 100 kampe fra 2022 til 2023.

- Hvis man vil drille, så skal det gå begge veje. De svinede min mor og min familie til, og for mig var det respektløst. Hvis man bagefter ikke længere må fejre, som man har lyst til, synes jeg, det er ærgerligt. Alle ved, at jeg holder med Marseille, det har jeg aldrig lagt skjul på. Det er drillerier, sagde Guendouzi efter kampen ifølge L'Équipe.

Foto: Olivier Chassignole/AFP/Ritzau Scanpix

Allerede ved slutfløjt begyndte provokationerne fra Mattéo Guendouzi mod sine landsmænd, men det udviklede sig ganske voldsomt, da Lyons målmandstræner, Antonio Ferreira, forsøgte at flyvesparke Guendouzi, da midtbanespilleren forsøgte at forlade banen.

Du kan se starten på slagsmålet i videoen herunder:

Noah Nartey befandt sig pludselig i orkanens øje, men danskeren lod sig tilsyneladende ikke rive med:

Hvis det stod til Mattéo Guendouzi selv, skulle dommeren have grebet ind for at stoppe Lyon-fansenes provokationer tidligere i kampen.

- Når 60.000 mennesker står og sviner din familie, din mor og dine børn til, allerede inden kampen er begyndt, og ingen fra dommerteamet siger til stadion, at de skal tie stille.

- For jeg ved, at når den slags sker i Frankrig, er der et tidspunkt, hvor de går hen og taler med fansene, og kampen kan blive stoppet. I 90 minutter – og endda længere, hvis man tæller opvarmningen med – svinede de min familie til. Det er noget, der rammer, lød det fra Guendouzi.

Det franske opgør mellem Olympique Lyon og Olympique Marseille - ofte kaldet 'Choc des Olympiques' - er en gammel rivalisering mellem to af fransk fodbolds mest succesfulde klubber.

Mest læste

Notifications

Notifikationer