AaB-profil undskylder: – Fucking ringe! Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB-profil undskylder: – Fucking ringe!

AaB-lejren lægger sig fladt ned onsdag efter pokalnederlag til Jyllandsserie-hold.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er sportslige tømmermænd, så det klodser i AaB i dag.

Tirsdag aften røg 1. Divisions-holdet ud af pokalturneringen til Vatanspor fra Jyllandsserien, og det lyder samstemmende fra alle sider, at den sejr var rimelig nok efter spil og chancer.

Og nederlaget smerter alvorligt i AaB, der meget gerne skal op i Superligaen i denne sæson men også med en uge tilbage i transfervinduet ser ud til at skulle slide meget hårdt for én af de to pladser i en benhård række.

- Vi kan kun skyde os selv i hovedet og undskylde til alle og enhver, selv om der ikke er nogen, der kan bruge det til en skid. Jeg er lidt tom for ord, men det er fucking ringe, siger AaB-veteranen Nicklas Helenius til Ripodsten, der er Nordjyskes fodboldpodcast.

AaB's sportslige ansvarlige John Møller er bestemt heller ikke begejstret for pokalexit og måden, det skete.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Men en fyring af cheftræner Steffen Højer eller andre er ikke noget, der spekuleres i på træningsbanen på Hornevej i udkanten af Aalborg.

- Vi er sammen om det, når vi vinder, og sammen om det, når vi taber. Vi er alle sammen skuffede og ved, at vi kan og skal gøre det bedre. Så det ændrer ikke andet end, at vi skal hanke op i os selv, og det skal allerede starte på lørdag mod Køge, siger John Møller til DR.

AaB kæmper i øjeblikket også med den langsigtede strategi, ejerforhold og økonomi med det, der ligner en uafklaret fremtid med tyske SSE 22, i dag kaldet Nordic Football Group, formelt i førersæddet stadigvæk men svækket og uden nogen større opbakning blandt især fansene efter tre meget hårde år som kontrollerende ejere.

Sensationssejr: Sportschef har lovet kæmpe bytur

Mest læste

Notifications

Notifikationer